Det skulle altid være morgen
der hvor du er
i et andet døgn end mit
og her hvor gaderne snor sig i solen
skulle det altid være sådan
som at strejfe et blik med øjet og så
falde i mens ænderne ter sig
husene svajer, slagteren hugger hovedet af en kalv
og vinker til ham der passerer gaden
med sin dame under armen og hun
giver sig så til at råbe: Vi skulle altid drikke kaffe! Kom José,
sæt dig her under kastanjen sammen med os.
Diktet er skrevet av Naja Marie Aidt,
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar